Er hybridbiler det nye sort?

Kategori: Biler

Dato: 24 mar, 2021

Sponsoreret

Salget af hybridbiler går kun én vej, og det er op! I takt med, at prisen og tilgængeligheden passer bedre og bedre til danskernes behov, er der også en stigende interesse for at gøre noget godt for miljøet – og derfor er mange begyndt at kigge i hybrid- og elbilernes retning.

Men hvorfor en hybridbil, fremfor en elbil? Hvad er fordelene og ulemperne? Og passer sådan en bil overhovedet til dit behov? Læs med her, og bliv klogere på dine spørgsmål.

Hybridbil fremfor elbil?

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så befinder danskerne sig på et nyt territorie, når vi snakker biler, som ikke længere kører på benzin eller diesel. Det kan være en smule nervepirrende at skifte den gode gamle bil ud med en bil, der slet ikke kører på brændstof længere – for hvad nu, hvis der pludselig ikke er mere el på? Og er det ikke også langt mere besværligt at lade bilen op, end blot at svinge ind forbi en tankstation?

Hvis du har disse tanker, er en hybridbil et godt sted at starte! Hybridbilen kører nemlig både på el og benzin, så du slipper for bekymringen om pludselig at løbe tør for el midt på landevejen – og samtidig har du taget et mere miljøvenligt valg.

Plug-in hybrid, Mild-hybrid eller bare Hybrid?

  • Plug-in hybrid: Du har helt sikkert hørt om denne! Plug-in hybriden oplades med kabel og kan køre kortere distancer udelukkende på el. Skal du til gengæld køre længere og hurtigere, vil brændstofmotoren tage over.
  • Mild-hybrid: Som navnet indikerer, er den elektriske motor kun i spil i en begrænset mængde. Det sker oftest under acceleration, men ellers køres der udelukkende på brændstof.
  • Hybrid: Her oplades batteriet, imens du kører, og der er dermed ikke brug for en ekstern lader.

Fordele og ulemper?

Det er vigtigt, at du har styr på dit kørselsmønster til hverdag, så du kan være helt sikker på, at hybridbilen er noget for dig. Derudover er det vigtigt at huske, at en hybridbil ikke blot er en hybridbil, så det vil være en fordel for dig at gå i dybden med den pågældende bil, du overvejer.

Ligesom med alt andet, er der også fordele og ulemper ved at anskaffe sig en hybridbil. Der er ingen tvivl om, at du tager et mere miljøvenligt valg med en lav grøn ejerafgift, og ydermere er den støjsvag, så længe den kører på el, men du bliver samtidig reddet af benzinmotoren, når du er på længere ture.

Til gengæld skal du have en lader tilgængelig i din indkørsel eller nær dit hjem, hvis bilen skal bruges dagligt. Samtidig kan den kun køre mellem 30 og 60 km på ren strøm, og hvis det ikke er nok for dig, vil vi anbefale, at du kigger længere efter en elbil.

Skrevet af: VAIWFgy1Ju

Andre indlæg…

BMW E30: En Klassisk Køreoplevelse

BMW E30: En Klassisk Køreoplevelse

For bilelskere og entusiaster er BMW E30 en uforglemmelig model, der stadig vækker stor begejstring. Denne ikoniske bil fra 1980'erne har formået at bevare sin charme og ydeevne, og den er stadig en favorit blandt mange bilentusiaster. Historien bag BMW E30 BMW E30...

Hvorfor skal jeg lease en Tesla?

Hvorfor skal jeg lease en Tesla?

At vælge en Tesla som din næste bil kan være en spændende og innovativ beslutning, især når det kommer til leasing. Tesla har ændret landskabet for elektriske køretøjer og tilbyder en række fordele, der gør leasing af en Tesla til en attraktiv mulighed. Her på siden...